Vi løser alle opgaver inden for slamsugning og højtryksspuling – både for erhvervsvirksomheder, industrivirksomheder, offentlige institutioner og private kunder i Svenstrup J nær Aalborg, Støvring og Nørresundby, og i hele Nordjylland.
Med vores kombinerede slamsuger- og højtryksspulervogne sørger vi for at klare hele opgaven omkring slamsugning med tømning af bl.a. rør og tanke og aflevering af det hele rengjort og renset. Vi sørger naturligvis også for at bortskaffe enhver form for affald.
Vi tømmer og spuler afløb og kloakledninger og gør kunden opmærksom på evt. problemer, som vi er stødt på. Efter behov tilbyder vi ved samme lejlighed også TV-inspektion af større eller mindre kloak- og vandledninger.
Regelmæssig slamsugning
Nogle opgaver er tilbagevendende, som f.eks. tømning af septiktanke. Vi indgår gerne en fast aftale om regelmæssig tømning. Vi tager os også af fedt- og olieudskillere, som skal tømmes mindst en gang om året eller efter behov. Her indgår vi gerne en kontrakt og sørger for, at opgaven bliver løst til tiden.